Torsdag 14. december

Mit gamle Olympus C-99o Zoom har haft det skidt - jeg skilte det ad og fandt en ledning der var gået fri af lodningen - så Jakob måtte svinge sin lækre high tech loddegadget. Nu kan man fotografere med det - fx forévige et stykke december anno 2006: grønt og vådt. (Førhen troede jeg det hed "fórevige).

Søndag 3. december

- så er det Holbergs fødselsdag - tillykke og tak for alt.

Epistel 91
[...]
Min Tandpine kommer gemeenligen af heede og skarpe Dunster, som stige op af Maven, og gravere saa vel Tænder som Hoved. Café styrker Maven, hindrer Dunsterne at opstige, og Conseqventer stiller saa vel Tand- som Hoved-Pine, hvilket jeg saa ofte haver erfaret, at jeg gandske er bleven overbeviset derom. Hvis ingen anden Nytte var ved Thee og Café, var dog denne, at Drukkenskab, som tilforn gik saa meget i Svang, derved temmelig er kommen af Brug. Nu kand vore Hustruer og Døttre giøre 10 Visiter en Eftermiddag, og komme gandske ædrue tilbage. Dette kunde ikke skee i gamle Dage, da man intet andet havde at byde de Besøgende, uden Gylden-Vand, Sek, Spanskbitter-Viin, Luttendrank, og andet, hvoraf et Fruentimmer maatte i det mindste pimpe lidt paa hvert Sted, saa at, naar man lagde alle de smaa Doses sammen, som toges i hver Barsel-Stue, det omsider kunde beløbe sig til noget: I det ringeste finge de Smag paa visse stærke Liqveurs, hvorom de nu ingen Idée have, og derfor ingen Lyst kand faae dertil; Thi, hvor ingen Aspectus er, kand ingen Usus blive, og man kand ikke faae Lyst til en Ting, førend man faaer Smag derpaa. [...]

www.ordnet.dk er et fint sted at lede efter forklaringer på fx luttendrank (som vel nærmest betyder glögg)

Lørdag 25. november

En af disse tre mænd regner jeg normalt for en god ven. - Men hvad mon de har fået øje på ?



- de er med skib anduvet en (næsten) øde ø ...

Onsdag 23. november

Nu har vi lukket sommerhuset ned:

Georginer er gravet op, rødderne rystet fri af jord.
alle bøger & tegneserier lagt i plasticposer
(lødige, spændings, opslags, børne, tegneserie - og Illustreret Videnskab)
batterier taget ud af el-dimser
madvarer pakket ned og taget med hjem
køleskab slukket & afrimet
blade og fnuller fjernet fra taget
rosenbænk anbragt i stuen
gode brændeknuder taget ind
sengetøj, håndklæder i poser
bedste dyner taget med hjem
madrasser taget ind fra udestuen
regnvandstønde tømt
vandet tømt af vaskemaskine
vandvarmer tømt, alt vand pustet ud af systemet med assistance af Flemming og hans kompressor.
kaffe hos Ingerlise & Flemming.
hjemtur i regn og 6 grader.

Tirsdag 21. november

Jeg har fået "skærmbriller" - de tillader skarpt syn fra 40 til 70 cm. De er også gode til at læse korrektur med. Mine gamle 'bifokale' briller er mere end 5 år gamle, og yderste hinde er ved at desintegrere, så det jeg ser er generelt en anelse tåget, hvilket svarer til min forståelse af, hvad der sker i øvrigt - fx at flere og flere blander 'ligge' og 'lægge' samt skriver 'holdte' som datid af 'holde'.

Lørdag 18. november

Er det ikke fantastisk, at dette her (måske) er sandt:

Alle tal kan opløftes i tredje potens (dvs, at alle tal kan ganges med sig selv 3 gange)

Hvis man skriver alle disse 3-potenser op på en række, ser det sådan ud:
1 8 27 64 125 216 343 512 ...

Hvis man så trækker ethvert tal fra det tal, der står umiddelbart til højre, får man
7 19 37 61 91 127 169 ...

- og alle de nye tal er primtal ( Primtal er et positivt heltal som kun kan deles med tallet 1 og med sig selv).
Ligegyldigt hvilke to tal der opløftes til 3. potens og derefter trækkes fra hinanden, vil resultatet blive et primtal ...

I svenske Håkan Nessers roman, Skyggerne og regnen, er det unge matematiske geni, Victor, ved at bevise, at det altid er tilfældet - et bevis, man har ventet på siden 1663. - Ovenstående har han skrevet på tavlen i 3b på byen K’s gymnasium, og i hvert fald matematiklæreren er dybt koncentreret - men så taber Victor pludselig kridtet og må bøje sig ned for at samle det op - og nu ser han, Lena og Bert-Åke holder hinanden i hånden - og Lena er klassens smukkeste pige, som har antydet, at hun kan lide at være sammen med ham. Og Victor har flere kammeraters ord for, at Lena ikke bare er klassens, men hele Sveriges smukkeste pige.
Synet giver Victor kraftig kvalme, han styrter mod vinduet for ikke at brække sig indenfor, men styrter ud - nu er han stum i 8 år...

Man kan således forstå, at (fascination af) kvinder kan forsinke matematikkens udvikling.

Onsdag 15. november

Til alle erotisk optagne Fruentimmere og Karlfolk serveres her med mandig Anstand en tur det meste af Vejen rundt om Emnet - Slutningen af det selvbiografiske Digt Som dreng skar jeg skibe

[...]
Hvad er så blændende
som blonde Kvinder!
Også de ravnsorte
fandt jeg henrivende.
Mægtigt fængslede
mig Malajinden.
Min halve Sjæl
hørte hjemme ved Jangtse.

Hvem nærede ikke som Yngling
et enormt Ønske
om kort og godt ved gunstig
lejlighed at gifte sig
uden undtagelse
med hvert eneste
farvede eller ufarvede
Fruentimmer på Jorden?

Et andet Ønske,
som ikke kunne opfyldes, var,
blot i få Øjeblikke, selv at være et Fruentimmer.
Hvem der var vakker
og i Vinden mellem Mandkønnet
og blev krøllet uigenkendeligt af et Karlfolk.
Det man savner, søger man.
Platons Tanker, sin tabte Halvdel.
Hvor i Verden, hvorhen jeg vinkedes,
syntes man ikke, man skimtede sin Skæbne.

Men hvem bedårede
som danske Kvinder?
Hvem var kønnere,
mere kunstløse?
Stille Vidundere,
dem er da viet
disse Strofer,
Døtre af Danmark!

Tirsdag 14. november

Nå, i dag er det så hundrede år siden, Digte 1906 udkom. Og i nat blev jeg færdig med at læse Carsten Jensens ”Vi, de druknede” - 700 sider fantastisk, mytisk, eventyrlig, grædende, jublende, sorgfuld, længselsfuld, forstående, forklarende, fortællende ...

Hvor gavegivende at kunne sende Johannes V’s samklingende digt ud i den verden jeg aldrig skal se

Det røde Træ

Tropenattens sydende Kedel
fraader over mod Morgen...
Regn, Regn fra Zenith!

Solen staar op i et Skybrud,
og ud af det regnkvalte Gry
springer der et eneste Lyn
af en uhyre lysbringende Kraft -
lange Draaber, lodrette Stave af Vand
staar stille som Glasting i Luften.

Men højt bag de straalende Regngitre
udbreder et blomstrende Træ
sin røde Kæmpekrone -
saa ildrød en Aabenbaring
i Lynets Lys og i Morgenrøden
som en hed Eruption af Blod
fra Jordens Hjærte.

Og efter det forfærdelige Brag,
der sekunderer Lynet,
bliver alting dybt og stille,
mens Dagen øges,
og Vandet suser.

Nu mødes Høst og Foraar
ved Lynlys og under blændende Regn
i Singapores rødtblomstrende Haver.
For nu staar Træet dryppende grønt,
flammende af Blomster,
og Regnen, der stryger dets Krone
som med varme Vandhænder
fejer visne Blomster og Blade
i haltende Høstvals
mod Træets Rod,
mens lyse, skinnende Knopper og Skud
allevegne aabner deres Øjne
i Kronen, der ryger af Væde.

Nu løfter Træet sig luende
over sit eget Løvfald
som et udødeligt Baal,
hvorfra der sneer Aske,
og med tusind nye Ildspirer.

Ho!
Gennem Regnens drukne Syndflodstone
og det røde Træs drægtige Rislen
hører jeg som et Ridt af Tiderne,
Hestevrinsken og sværmende Pauker,
Galop, Trommer der kogler, og et Sus forbi af Pile!
Nye Lurtoner! Hærene ler!
Thalatta! Solen ved Austerlitz!

Alverden rykker frem, sejrrig, og dør.
Og hvorfor sidder jeg ene med et ru Kvak
fra mit tungsindige Sumphjærte?
Hvem har snydt mig for min lynende Skæbne?

Mandag 13. november

Tilegnelse

Jeg kommer ud fra Skovene.
Kender I min Kølle!
Vid, jeg er Vildmanden
i det danske Vaaben!

Jeg bringer fra blaa Bølger
Havets barbariske Hjærte.
Jeg sætter det til Symbol
i Feltet med springende Løver.

Her staar jeg ved Skjoldet.
Jeg vil slaa Fornægteren.
Jeg vil bekræfte de Raske
i Retten til Riget.

Søndag 12. november

Fest & fejring

For hundrede år siden - den 14. november 1906 - udkom Johannes V. Jensens digtsamling ”Digte 1906”. - Lad os lige fejre det et par dage - hans krop er død, men ikke hvad han fik formet, den herlige mand med det vidunderlige sprog.

Digte 1906 er lige så omvæltende som hundrede år før Oehlenschlägers Digte 1803.

I digtet ”Tiger” smider han nonchalant et lille betændt billede til os - i gammel stil, episk- men også psykologisk-sadistisk-expressionistisk.

1. vers:

Hindufyrsten ligger vaagen
i den sorte Tropenat
med sit Øre fuldt af Suset
fra de hede Skoves Grøde,
Hindufyrsten ligger vaagen,
utaalmodig, tung og øde:
Hvor jeg længes efter Hvile,
Hvile, netop naar jeg ligger.
Aa jeg tørster, naar jeg drikker.


- Men så springer vi ind i det ny århundrede - og nu er andre søvnløse, de bor i byen og danner andre billeder:

Interferens

Den blaa Nat er saa stille. Jeg ligger søvnløs.
Stilheden vider sig og klinger.
Det er lyden af tusinde Miles Tomhed.
Det er Rummets Monologer, hvis Ringe mødes med
Tidens tonløse Cirkler.

Min Puls, mit Hjærtes hede Spænding holder mig
vaagen,
men jeg overvejer med kølig Hu.
En kraft passerer mine Nerver,
og jeg ligger som livløs.

Længe tænker jeg med iskold Ro
paa den flammende Utaalmodighed, der er min
Skæbne.
Pludselig føler jeg ganske fattet og uden at røre mig
en ulidelig Smærte slaa ud i min Bevidsthed og
svinde igen.

I Morgen skal jeg staa op
ladet med Eder og Livslyst
som alle Morgener før.
Imorgen skal jeg konfronteres med Vaskefad, Skohorn,
Tandbørste og hele Historien,
Tobak og Solskin og Tuborg fra Fad.
Og jeg tilstaar:
Enten er dette Topnoteringen af menneskelig Lykke,
ægte efterlignet,
eller det er en dum og sørgelig Fiktion.

Det nytter jo ikke at nægte det,
jeg nærer en sønderdelende Proces i mit Hoved, saa
saare jeg tænker.
Min Bevidsthed arbejder skærende.
Jeg ødelægger af Drift, til Trods for mig selv.
Intet er sandt. Intet er Umagen værd.

Aldrig har der været følt smærteligere Hovmod,
end det jeg alene føler ved Besiddelsen af mit Sinds
Knivsystemer.
Naar Forestillingen om Verdens topmaalte Under mødes
med Overbevisningen om alle Tings Endelighed,
da lever jeg.
Denne Knagen af Akslerne,
dette djævelske Sammenstød af psykisk Lyd
frigør de transcendentale Smærtevibrationer,
der er Formen for mit inderste Jeg.

Min Bevidsthed ytrer sig som sjælelig Interferens.
Selve de skrigende Forhold mellem alle iøvrigt harmo-
niske Virkeligheder
er mit Indres gennemtrængende Tonart.

To diametralt modsatte Livsbevidstheder mødes og
skærpes i mit Hjærte.

Den blaa Nat er saa stille. Jeg ligger søvnløs.
Stilheden vider sig og klinger, hviner, skingrer!
Det er Lyden af tusinde Miles Tomhed
imellem de kværnende Stenkloder.

Det er Rummets Monologer, hvis Ringe mødes med
Tidens tonløse Cirkler.

***
- forestil dig lige to af datidens malere som illustratorer ...

Mandag 6. november

Flemming har sendt flere billeder - fx disse, der viser, hvor tæt vejen var på at blive undermineret - tænk på busser & lastvogne, der kører her... Måske kan Parkvejen nu blive forlænget, så Strandvejen kan aflastes / nedlægges ?



- men herhjemme har vi samlet de blå druer og lagt dem parat - men til hvad ? - Saften er uden stærk smag (eller har en yderst fin smag?)

Torsdag 2. november

Flemming har sendt disse billeder - han skriver beroligende, at vore huse har det godt. Men i havnen er flere skibe smadret og gået til bunds. - Stormen er gået mest ud over Vestsjælland og Lolland-Falster, kan man forstå - flere hundrede dyr er druknede, da digerne blev brudt.




Imens disse vilde begivenheder udspillede sig, hentede vi den sidste af ca 50 lækre drueklaser ind...

Onsdag 1. november

- så er det vist sne; græsset stritter imod, men det er vist sne...


I aftes var der besøg - lidt spagfærdigt - endnu mangler vores kultur at isyngesætte den nye gys&grutradition



- også her i huset samler kvinden de sidste vidner om sommerens pragt - verweile doch, du warst so schön...



Lis påstår hun har samlet, vasket & tørret 800 valnødder.

Mandag 23. oktober

I onsdags (den 18. oktober) kørte Lis og jeg til Ballumhus, lidt nord for Tønder - vi skulle se “sort sol” og vadehav og diger og hvad der ellers var. Det er mange år siden, jeg var i Sønderjylland. Græsset var så grønt, fårene så mange, digerne så lange. Vikingemuseet syd for Ribe var en stor oplevelse; ved indgangen står de tre norner og spinder livstråde.


- en produktionsskoles elever er der året rundt, en masse aktiviteter og ivrige mennesker - der var nyslagtede fårehoveder og en stak muldvarpekløer - pelsen bruges til pels, kløerne til smykker...


Vi så rideopvisning med øl-tølt, bueskydning, falkoneropvisning,


smagte langtidskogt fårestuvning med jordskokker og snakkede med folkene


- og nåede så ikke ret meget i Ribe - kun en tur op i tårnet og ned igen.
På Rømø var vi nede i syd på havnen og så færgen til Sylt - og så tidevandet ubønhørligt dække mere og mere. Vi kunne glo ud over Listerdyb og tænke på bataljen i 1644, hvor Chr.IV og Ove Gjedde ikke nåede helt at jorde svenskerne. - Palle Lauring fortæller, at Chr. i 1616,1619 og 1620 var dernede og havde planer om en kanal til Åbenrå og diger til indvinding af mere land. Dengang var han rig - hele øresundstolden gik i hans private lommer - men han satte jo det hele til - Thorkild Hansen skriver, at da han døde, måtte de pantsætte kronen til en jøde i Hamborg for at få råd til hans ligskjorte... - I kirken i Rømø er det skægt at se de mange jernkroge, der hænger ned fra loftet - de var til hatte & huer, der så kunne hænge der og dryppe...
På Rømø veststrand kørte jeg helt ned til vandet og målte præcis en kilometer sandstrand fra vandet til klitterne !


- Vi kørte lige over grænsen og besøgte Nolde museet - han lader mig ret kold, men Lis synes han er rigtig god. - Det var jo lidt skægt, at vi sommetider var i Tyskland, sommetider hjemme; onsdag aften var vi med guide til "sort sol" - da sad vi på en skrænt i Danmark og gloede på sivskoven og de skøre stære - næste aften sad vi i Tyskland og så de samme stære komme strygende og blive støvsuget ned til fedt socialt storsnakkende samvær.


Vi spiste & overnattede hos Bodil - hun kendte godt Hotel Ballumhus - ejeren, Kim, huskede hun som en meget ivrig, skrækkelig sanger, og stedet kunne hun ikke lide... - Men vi kunne gå derfra og til vadehavet og se, at horisonten var meget langt væk, ligesom vandet, når der var ebbe.
I Tønder besøgte vi Det gamle Apotek - 42 rum med 22.000 forskellige genstande, bl.a. en permanent juleudstilling. - Og kunstmuseet - rigtig fint.
På hjemvejen besøgte vi Ole - og Brandts Klædefabrik i Odense - et meget stort område - en meget flot udstilling, især af fotografen Janne Keller, hvis store billeder af guldaldermalernes motiver var sat sammen med - ja, guldaldermalerier...
Blod på tanden fik vi.

Mandag 16. oktober

Håkan Nesser i ”og Picadilly Circus ligger ikke i Kumla” - den unge jegfortæller, Marcus, har fået ny lærer, der sætter eleverne til at skrive en lille stil med denne titel:

Hvad et ungt menneske ikke bør vide om livet.

Om morgenen når jeg vågner, kontrollerer jeg først, at jeg ikke er blevet amputeret i nattens løb. Derefter bliver jeg liggende en tid i sengen og tænker på min elskede.
Derefter står jeg op.
Vi går langs en strand, min elskede og jeg. Det er forår eller sensommer, en blid brise ude fra havet kærtegner os, himlen er hvid, og ingen mennesker er i syne. Sandet er fast og let at gå på nærmest ved vandet, inde over land svæver måger omkring i dovne, udstrakte ellipser. Vi vandrer tæt ved hinanden, jeg holder min arm om hendes ryg, og da solen efter en tid bryder gennem skydækket, standser vi og elsker i en gryde mellem klitterne.
Bagefter bliver vi liggende og hviler. En enlig, rødlig hund nærmer sig og vil hilse på os, min elskede giver den en pølsemad fra vores madpakke. Hunden sluger maden i en mundfuld og forlader os. Vi fortsætter vores vandring.
Skyerne lukker sig igen, og efter en halv time når vi frem til en gammel betonbunker, halvt begravet i sandet. Vi standser atter og drikker vand.
Bagefter sidder vi der, lænet mod den slidte betonvæg. Ser ud over det stille hav. Vi er ikke tørstige, vi er ikke sultne, vi har elsket.
"Har du ondt nogen steder?" spørger min elskede.
"Nej," svarer jeg.
"Er du urolig for noget?"
"Nej.”
"Jeg elsker dig. Elsker du mig?"
"Ja, jeg elsker dig af hele mit hjerte. "
Vi sidder tavse en tid.
"Denne stund er måske den bedste i vores liv," siger min elskede og begynder at græde. "I morgen må vi gøre noget andet."

Dette bør et ungt menneske ikke vide om livet.

Mandag 9. oktober

Sidste år fotograferede jeg inde fra fastlandet Nekselø med zoom - 7 billeder, som Photoshop Elements satte sammen til eet panoramabillede. - For dem der savner sydens bjerge er billedet her, men skubbet sammen så det kan være på skærmen... ellers ser det sådan her ud:

Søndag 8. oktober

Her ser du nogle billeder, jeg har taget med et usb-mikroskop, jeg lige har købt - kan du gætte, hvad du ser ?

Fredag 6. oktober

Af Thomas Bindesbøll Larsen
Historiker,
Fmd. Støttekomiteen for Tjetjenien


BÅDE Berlingskes leder og Chefredaktør Niels Lunde's kommentarer om det "gode forhold" mellem Danmark og Rusland i forbindelse med genbegravelsen af Dagmar er noget af det værste udsalg set længe. Et svigt overfor alle nuværende dissidenter og ofre i KGB-oberst Putins såkaldt "styrede demokrati".

I lederen 23/9 forekommer en decideret fejl: Man tilskriver Putins fornærmede aflysning af sit Danmarksbesøg 2002 det danske justitsvæsens klokkeklare afvisning af alle russiske såkaldte "beviser" mod den tjetjenske modstandsleder Sakajev. Men det var så sandelig ikke derfor Putin blev væk. Denne mangel på historisk hukommelse er ikke ligegyldig: Putin aflyste sit besøg allerede i weekenden før afholdelsen af den tjetjenske verdenskongres 28-29. oktober 2002 i København, da det russiske bølle-"diplomati" ikke kunne formå den danske regering til at bryde Grundloven og forbyde et lovligt privat møde. Hele det danske Folketing med Per Stig Møller i spidsen stod fuldstændig klart i denne sag.

Samme ugers Sovjet-retoriske højder i tilsvining af Danmark, et "land indhyllet i blod og skam" og hvad Tass og konsorter ellers skrev, illustrerede kun hvem det var, der nedkølede det dansk-russiske forhold: Det gjorde Putin selv.

Hans skandaløse senere optræden på EU-topmødet i november 2002, hvor han bl.a. tilbød "kastrering" til en kritisk fransk journalist understregede yderligere, hvilken "civiliseret statsmand" som Danmark og Dronningen heldigvis den gang slap for at møde.

Kreml bærer således selv ansvaret for også udsættelsen af Dagmars genbegravelse, da man ikke accepterede demokratiets grundprincipper.

Apropos genbegravelser så kunne man med tanke på først Jeltsins og siden Putins nedslagtning af 250.000 tjetjenere - ifølge Putin russiske statsborgere - yderligere spørge Berlingske lederskribent, hvornår avisen sidst har ofret dette beskidte folkedrab en længere leder over et "ti-års mest ulykkelige begivenheder"? Putins militær myrdede i 2005 den folkevalgte tjetjenske præsident Maskhadov, og har udvist den barbariske adfærd at begrave ham på ukendt plads, trods rent humanitære appeller fra Maskhadovs familie om at få udleveret liget til en anstændig begravelse. Det samme gælder tusinder af andre myrdede.

Og hvor er Berlingskes aktive støtte til de øvrige nuværende modige dissidenter rundt omkring i Putins Rusland, der - som Sakharovs gæve enke Jelena Bonner udtrykker det - 'lever under almindelig små-fascisme'?

Kritiske journalister myrdes, NGO-organisationer lukkes, kritiske erhvervsfolk som Khodorkovskij sendes i fangelejr, anti-semitisme og fremmedhad trives i Putins Rusland.

Så hvad er det i grunden for et selvbestaltet Fata Morgana af et "opgør med fortiden" som Berlingske's chefredaktør ser i KGB-klikens Rusland af i dag? De samme magthavere, som nu erklærer sig dybt religiøst og moralsk besjælede og steder Dagmar til hvile, betjener sig af et hemmeligt politi, hvis hovedkvarter stadig er mordplads Lubjanka, og hvor den røde terrors første chef, Felix Djershinskij fortsat hænger på væggene - som en helt! Det ville svare til at Gestapos gl. hovedkvarter i nutidens Tyskland stadig var center for den nuværende sikkerhedstjeneste, og at Himmler stadig hang på væggene. Da Putin genindførte Sovjethymnen, fejrede han det i Duma'en ved at svinge med en lille buste af samme "Jern-Felix".

Jo, der er så sandelig noget at glæde sig over, når det dansk-russiske forhold ifølge Berlingske "heldigvis atter er godt", så GazProm-handler med DONG og andet kan komme i gang, fremfor disse evindelige danske kritikpunkter, blot fordi Ruslands sidste to præsidenter har myrdet flere russiske statsborgere indenlands end selv den gamle slyngel Bresjnev gjorde.

Sluttelig: Jeg går ud fra, at også Berlingskes chefredaktion er klar over, at ikke én eneste KGB-bøddel, ikke én eneste tortur- og afhøringsleder fra Sovjet-tiden er blevet dømt og at ikke eet eneste af Stalin-tidens deporterede hele folkeslag, som f.eks. tjetjenerne, tartarerne og Volga-tyskerne, nogensinde har fået en ordentlig undskyldning og aktiv hjælp efter 1991 til "heling" af de massive forbrydelser og pinsler, man udsatte dem for.

Bare spørg Memorial - alle Sovjetofrenes hovedorganisation. De kunne sende en lang liste over ønsker om retsopgør og genbegravelser i et land, der i sammenligning med samtlige andre østeuropæiske post-kommunistiske samfund stadig regeres ikke af dissidenter, men tværtimod af alle de gamle parti- og KGB-pampere, der blot skiftede partibogen ud med aktiebogen.

Onsdag 4. oktober

Nu er en cd færdig med en video af hængedukken fra sommerhuset med Lis som dukkefører - og Emilies tale.
Programmet Super er brugt til at konvertere de 3 MOV-filer, jeg optog med Minolta Z1, til wmv-filer, der kan hentes ind i Pinnacle. Emilie har set videoerne et par gang og så indtalt sin improviserede tale i min Olympus WS-200S diktafon. Lyden er tilpasset videoerne i Acoustica, og det endelige resultat er lavet i Pinnacles Studio9.
Den kunstneriske kvalitet kræver, at man holder meget af deltagerne - men der er perspektiver !


- Sig til, hvis du vil have en cd...

Søndag 1. oktober

I går var vi så til Erik Lands 60-års fødselsdag - så nu er de små brødre altså også ved at blive 60...
Det er en meget musikglad familie - og her har Eriks ven, Tamas Vetö fået operasanger Sofie Ottesen til at give et par numre (en formidabel stemme)



- og Tamas akkompagnerer også familiens kvinder i en hyldest til Erik med musik af Mozart himself... - ellers var hele familiekoret også på banen - samt Tamas' søn med kammerater (trompet, trombone & tuba) samt Dortes sønner med venner (deres band hedder Tines mormor) osv osv - og maden var rigtig god !

Fredag den 29. september

Den offentlige service har slået til igen - i går har en kommunal slamvogn pustet i kloakrørene - godt vi ikke lige stod nede i kælderhalsen i det pæne tøj & beundrede de nymalede vægge.

Onsdag 27. september

Det kendte maleri af vejen op til Vejrhøj er nu afsløret som baseret på virkeligheden, dog med islæt af kunstnerisk frihed.

Mandag 25. september

Havnsø i dag, eftermiddag, var sidste badedag for Lis - sidste år var det en hel uge før: den 18. september...

Søndag 17. september

Forleden havde vi en "forkæl Emilie"-dag - den gik meget sådan her:


- og i dag var det så "forkæl Hubert"-dag; først var vi på Teknisk Museum i Helsingør - og udenfor står et gammelt damplokomotiv...


Museet er flymuseum - og her er hovedpersonen nede i cockpittet på en Thunderjet


På hjemvejen kørte vi en tur med Blovstrødbanen omkring Blovstrød Teglværk, der i øvrigt lavede halvdelen af de 6 mio mursten der blev brugt til Grundtvigskirken.


Vel hjemme i Allerød byggede vi en bil...

Onsdag 13. september

Sidste år fik vi en hawaii-blomst i haveudgave af børnene - og den blomstrer fint i disse dage

- den står i et bed med en del kammerater...

Lørdag 9. september

Denne skulptur, som jeg (mig selv) har lavet, og som hedder "EU-udvidelser", forærer jeg bort i dag.

Tirsdag 5. september

Nu kan vi så gå en runde i haven og gumle



- og gnaske...


- og slubre...

- og spise...

Søndag 3. september

I dag har vejret været meget dansk - sol, en byge, blæst - Lis og jeg gik tur i skoven, mest opmærksomhed sørgede svampene for - især rigtig flotte rød fluesvamp i mange stadier. - Og i dag har jeg overført flere kassettebånd til wav-filer på computeren. - Per har hjulpet mig med program og kabel - jeg er jo bedt om at overføre Klaus Degns sidste ord til sin datter, Sille. Klaus døde som 30-årig, vidste det et halvt års tid og havde viljestyrke til at efterlade sin familie, sit hus, sit minde efter eget ønske.
Af egne bånd har jeg fx overført en optagelse fra min fødselsdag i 1989, hvor Kristines gave var et horoskop - og det gennemgår hun så i løbet af næsten en halv time, hvor hun altså taler om mig ! Hun demonstrerer et imponerende ordforråd.
Et andet bånd indeholdt en optagelse af Kristines meget begejstrede snak, først i bilen fra Roskilde, hvor vi (Lis, Jakob og jeg) hentede hende i Roskilde, hvortil den gamle Tvindbus netop var kommet tilbage efter en tur til Marokko og Algier med Tvind-efterskolen - senere hjemme i Allerød. Det foregår i februar 1984, hvor Kristine er næsten 16 år.

Tirsdag 1. august

Jakobs store flag var hængt op i sommerhushaven den 27. juli.


Her er fødselsdagsbarnet med Phase1-T-skjorte.


Kartofler til 12 - næsten nok fra egen avl.


En fætter-kusinefest sneg sig ind - Hubert & Asta i kontakt.


Lars' kajak gøres klar.


Mille kan nu læse bog for Roberta


Mille & Roberta bag myggenet.


Amanda & Johanne gennemførte en sove-ude-session.