Umberto Eco: ”Dronning Loanas Mystiske Flamme” er en helt fantastisk bog - meget blæret, helt suveræn. En mand vågner op på hospitalet og har kun delvis hukommelse - alt der knytter sig til jeg’et er væk - alt der knytter sig følelser til også. Til gengæld står alt han har læst og lært, klart. Så Eco, der synes at have læst alt, excellerer i citater, så man får åndenød. Og ord ! - oversætteren er Thomas Harder - og ingen anden kunne have flyttet dette bjerg over på dansk grund. - Lige nu er hovedpersonen og jeg kommet til hans barndomshjem, et kæmpehus, hvor flere generationers ting & sager er gemt på loftet. Hans opgave er at genfinde sig selv ved at genopleve sig i denne samling - og romanen har mange illustrationer af, hvad han finder og (gen)ser. - Vedlagt et par exx.
- Og jeg tror jeg ved, hvorfor Eco har skrevet denne historie - i dag har jeg nemlig tømt kælderen (vi skal have indlagt gas), og bl.a. har jeg haft fat i poser med Illustreret Familiejournal - helt tilbage til august 1914, hvor mine morforældre fik et abonnement i bryllupsgave (de blev gift 9.august 1914). I flere omgange boede jeg hos dem (min mor var syg), og 40 årgange ugeblade - over 2000 stk - var vores kæreste læsning - og vores første indføring i verdens undere. - Jeg har næsten alle bladene - men hvad skal jeg bruge dem til ? - De er umulige at læse - og det er umuligt at gentage en læsning med lige så stærk fascination som dengang. - Eco har villet - og han har kunnet. En suveræn og utrolig bog. Og foreløbig er jeg kun nået til side 151 af næsten 500...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar