Fredag 6. oktober

Af Thomas Bindesbøll Larsen
Historiker,
Fmd. Støttekomiteen for Tjetjenien


BÅDE Berlingskes leder og Chefredaktør Niels Lunde's kommentarer om det "gode forhold" mellem Danmark og Rusland i forbindelse med genbegravelsen af Dagmar er noget af det værste udsalg set længe. Et svigt overfor alle nuværende dissidenter og ofre i KGB-oberst Putins såkaldt "styrede demokrati".

I lederen 23/9 forekommer en decideret fejl: Man tilskriver Putins fornærmede aflysning af sit Danmarksbesøg 2002 det danske justitsvæsens klokkeklare afvisning af alle russiske såkaldte "beviser" mod den tjetjenske modstandsleder Sakajev. Men det var så sandelig ikke derfor Putin blev væk. Denne mangel på historisk hukommelse er ikke ligegyldig: Putin aflyste sit besøg allerede i weekenden før afholdelsen af den tjetjenske verdenskongres 28-29. oktober 2002 i København, da det russiske bølle-"diplomati" ikke kunne formå den danske regering til at bryde Grundloven og forbyde et lovligt privat møde. Hele det danske Folketing med Per Stig Møller i spidsen stod fuldstændig klart i denne sag.

Samme ugers Sovjet-retoriske højder i tilsvining af Danmark, et "land indhyllet i blod og skam" og hvad Tass og konsorter ellers skrev, illustrerede kun hvem det var, der nedkølede det dansk-russiske forhold: Det gjorde Putin selv.

Hans skandaløse senere optræden på EU-topmødet i november 2002, hvor han bl.a. tilbød "kastrering" til en kritisk fransk journalist understregede yderligere, hvilken "civiliseret statsmand" som Danmark og Dronningen heldigvis den gang slap for at møde.

Kreml bærer således selv ansvaret for også udsættelsen af Dagmars genbegravelse, da man ikke accepterede demokratiets grundprincipper.

Apropos genbegravelser så kunne man med tanke på først Jeltsins og siden Putins nedslagtning af 250.000 tjetjenere - ifølge Putin russiske statsborgere - yderligere spørge Berlingske lederskribent, hvornår avisen sidst har ofret dette beskidte folkedrab en længere leder over et "ti-års mest ulykkelige begivenheder"? Putins militær myrdede i 2005 den folkevalgte tjetjenske præsident Maskhadov, og har udvist den barbariske adfærd at begrave ham på ukendt plads, trods rent humanitære appeller fra Maskhadovs familie om at få udleveret liget til en anstændig begravelse. Det samme gælder tusinder af andre myrdede.

Og hvor er Berlingskes aktive støtte til de øvrige nuværende modige dissidenter rundt omkring i Putins Rusland, der - som Sakharovs gæve enke Jelena Bonner udtrykker det - 'lever under almindelig små-fascisme'?

Kritiske journalister myrdes, NGO-organisationer lukkes, kritiske erhvervsfolk som Khodorkovskij sendes i fangelejr, anti-semitisme og fremmedhad trives i Putins Rusland.

Så hvad er det i grunden for et selvbestaltet Fata Morgana af et "opgør med fortiden" som Berlingske's chefredaktør ser i KGB-klikens Rusland af i dag? De samme magthavere, som nu erklærer sig dybt religiøst og moralsk besjælede og steder Dagmar til hvile, betjener sig af et hemmeligt politi, hvis hovedkvarter stadig er mordplads Lubjanka, og hvor den røde terrors første chef, Felix Djershinskij fortsat hænger på væggene - som en helt! Det ville svare til at Gestapos gl. hovedkvarter i nutidens Tyskland stadig var center for den nuværende sikkerhedstjeneste, og at Himmler stadig hang på væggene. Da Putin genindførte Sovjethymnen, fejrede han det i Duma'en ved at svinge med en lille buste af samme "Jern-Felix".

Jo, der er så sandelig noget at glæde sig over, når det dansk-russiske forhold ifølge Berlingske "heldigvis atter er godt", så GazProm-handler med DONG og andet kan komme i gang, fremfor disse evindelige danske kritikpunkter, blot fordi Ruslands sidste to præsidenter har myrdet flere russiske statsborgere indenlands end selv den gamle slyngel Bresjnev gjorde.

Sluttelig: Jeg går ud fra, at også Berlingskes chefredaktion er klar over, at ikke én eneste KGB-bøddel, ikke én eneste tortur- og afhøringsleder fra Sovjet-tiden er blevet dømt og at ikke eet eneste af Stalin-tidens deporterede hele folkeslag, som f.eks. tjetjenerne, tartarerne og Volga-tyskerne, nogensinde har fået en ordentlig undskyldning og aktiv hjælp efter 1991 til "heling" af de massive forbrydelser og pinsler, man udsatte dem for.

Bare spørg Memorial - alle Sovjetofrenes hovedorganisation. De kunne sende en lang liste over ønsker om retsopgør og genbegravelser i et land, der i sammenligning med samtlige andre østeuropæiske post-kommunistiske samfund stadig regeres ikke af dissidenter, men tværtimod af alle de gamle parti- og KGB-pampere, der blot skiftede partibogen ud med aktiebogen.