I dag har vejret været meget dansk - sol, en byge, blæst - Lis og jeg gik tur i skoven, mest opmærksomhed sørgede svampene for - især rigtig flotte rød fluesvamp i mange stadier. - Og i dag har jeg overført flere kassettebånd til wav-filer på computeren. - Per har hjulpet mig med program og kabel - jeg er jo bedt om at overføre Klaus Degns sidste ord til sin datter, Sille. Klaus døde som 30-årig, vidste det et halvt års tid og havde viljestyrke til at efterlade sin familie, sit hus, sit minde efter eget ønske.
Af egne bånd har jeg fx overført en optagelse fra min fødselsdag i 1989, hvor Kristines gave var et horoskop - og det gennemgår hun så i løbet af næsten en halv time, hvor hun altså taler om mig ! Hun demonstrerer et imponerende ordforråd.
Et andet bånd indeholdt en optagelse af Kristines meget begejstrede snak, først i bilen fra Roskilde, hvor vi (Lis, Jakob og jeg) hentede hende i Roskilde, hvortil den gamle Tvindbus netop var kommet tilbage efter en tur til Marokko og Algier med Tvind-efterskolen - senere hjemme i Allerød. Det foregår i februar 1984, hvor Kristine er næsten 16 år.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar