Svampenavne, svampelugte...- nu har jeg læst korrektur på en bog om svampe, og jeg er ganske mæt af sprogmangfoldighed – svampe kan hedde
manddrabermælkehat, krumskællet trævlhat og
blodplettet koralsvamp. Der er høj damp på navngivningen – en rød rørhat hedder ikke bare rød rørhat – næh, den hedder
blodrød rørhat. Og alle sanser pirres:
ametystkantarel, askebæltekugle, birkelæderporesvamp, bævreskive, guldgaffel, bovistbruskbold, snyltehat, slimslør, grøngul rødblad, ildhåret mørkhat, kakaotåreblad, køllekantarel, lokomotivslørhat, mosemælkehat, orangerødmende trævlhat, panterfluesvamp, pjusket duftpigsvamp, silkehåret posesvamp, skarlagenpragtbæger, strøbøsse, tørvemosnavlehat...
Udseende beskrives – og lugtene indkredses – et olfaktorisk næseåbnende festfyrværkeri: en svamp kan lugte af
”kompot eller pelargonie”, ”maskine eller væggelus”, ”karry eller bukkehorn eller løvstikke eller cikorie”, ”fiskeagtig som moden camembert”, ”pærer eller gas”, ”radise eller chokolade”, ”sild eller agurk”, ”hvidløg eller rådnende grønsager” – og min yndlings:
”varmt strygejern eller damplokomotiv”.
Jeg håber læseren af ovenstående har fået livlige synæstetiske oplevelser, KH mj