23. oktober 2006

Mandag 23. oktober

I onsdags (den 18. oktober) kørte Lis og jeg til Ballumhus, lidt nord for Tønder - vi skulle se “sort sol” og vadehav og diger og hvad der ellers var. Det er mange år siden, jeg var i Sønderjylland. Græsset var så grønt, fårene så mange, digerne så lange. Vikingemuseet syd for Ribe var en stor oplevelse; ved indgangen står de tre norner og spinder livstråde.


- en produktionsskoles elever er der året rundt, en masse aktiviteter og ivrige mennesker - der var nyslagtede fårehoveder og en stak muldvarpekløer - pelsen bruges til pels, kløerne til smykker...


Vi så rideopvisning med øl-tølt, bueskydning, falkoneropvisning,


smagte langtidskogt fårestuvning med jordskokker og snakkede med folkene


- og nåede så ikke ret meget i Ribe - kun en tur op i tårnet og ned igen.
På Rømø var vi nede i syd på havnen og så færgen til Sylt - og så tidevandet ubønhørligt dække mere og mere. Vi kunne glo ud over Listerdyb og tænke på bataljen i 1644, hvor Chr.IV og Ove Gjedde ikke nåede helt at jorde svenskerne. - Palle Lauring fortæller, at Chr. i 1616,1619 og 1620 var dernede og havde planer om en kanal til Åbenrå og diger til indvinding af mere land. Dengang var han rig - hele øresundstolden gik i hans private lommer - men han satte jo det hele til - Thorkild Hansen skriver, at da han døde, måtte de pantsætte kronen til en jøde i Hamborg for at få råd til hans ligskjorte... - I kirken i Rømø er det skægt at se de mange jernkroge, der hænger ned fra loftet - de var til hatte & huer, der så kunne hænge der og dryppe...
På Rømø veststrand kørte jeg helt ned til vandet og målte præcis en kilometer sandstrand fra vandet til klitterne !


- Vi kørte lige over grænsen og besøgte Nolde museet - han lader mig ret kold, men Lis synes han er rigtig god. - Det var jo lidt skægt, at vi sommetider var i Tyskland, sommetider hjemme; onsdag aften var vi med guide til "sort sol" - da sad vi på en skrænt i Danmark og gloede på sivskoven og de skøre stære - næste aften sad vi i Tyskland og så de samme stære komme strygende og blive støvsuget ned til fedt socialt storsnakkende samvær.


Vi spiste & overnattede hos Bodil - hun kendte godt Hotel Ballumhus - ejeren, Kim, huskede hun som en meget ivrig, skrækkelig sanger, og stedet kunne hun ikke lide... - Men vi kunne gå derfra og til vadehavet og se, at horisonten var meget langt væk, ligesom vandet, når der var ebbe.
I Tønder besøgte vi Det gamle Apotek - 42 rum med 22.000 forskellige genstande, bl.a. en permanent juleudstilling. - Og kunstmuseet - rigtig fint.
På hjemvejen besøgte vi Ole - og Brandts Klædefabrik i Odense - et meget stort område - en meget flot udstilling, især af fotografen Janne Keller, hvis store billeder af guldaldermalernes motiver var sat sammen med - ja, guldaldermalerier...
Blod på tanden fik vi.

16. oktober 2006

Mandag 16. oktober

Håkan Nesser i ”og Picadilly Circus ligger ikke i Kumla” - den unge jegfortæller, Marcus, har fået ny lærer, der sætter eleverne til at skrive en lille stil med denne titel:

Hvad et ungt menneske ikke bør vide om livet.

Om morgenen når jeg vågner, kontrollerer jeg først, at jeg ikke er blevet amputeret i nattens løb. Derefter bliver jeg liggende en tid i sengen og tænker på min elskede.
Derefter står jeg op.
Vi går langs en strand, min elskede og jeg. Det er forår eller sensommer, en blid brise ude fra havet kærtegner os, himlen er hvid, og ingen mennesker er i syne. Sandet er fast og let at gå på nærmest ved vandet, inde over land svæver måger omkring i dovne, udstrakte ellipser. Vi vandrer tæt ved hinanden, jeg holder min arm om hendes ryg, og da solen efter en tid bryder gennem skydækket, standser vi og elsker i en gryde mellem klitterne.
Bagefter bliver vi liggende og hviler. En enlig, rødlig hund nærmer sig og vil hilse på os, min elskede giver den en pølsemad fra vores madpakke. Hunden sluger maden i en mundfuld og forlader os. Vi fortsætter vores vandring.
Skyerne lukker sig igen, og efter en halv time når vi frem til en gammel betonbunker, halvt begravet i sandet. Vi standser atter og drikker vand.
Bagefter sidder vi der, lænet mod den slidte betonvæg. Ser ud over det stille hav. Vi er ikke tørstige, vi er ikke sultne, vi har elsket.
"Har du ondt nogen steder?" spørger min elskede.
"Nej," svarer jeg.
"Er du urolig for noget?"
"Nej.”
"Jeg elsker dig. Elsker du mig?"
"Ja, jeg elsker dig af hele mit hjerte. "
Vi sidder tavse en tid.
"Denne stund er måske den bedste i vores liv," siger min elskede og begynder at græde. "I morgen må vi gøre noget andet."

Dette bør et ungt menneske ikke vide om livet.

9. oktober 2006

Mandag 9. oktober


Sidste år fotograferede jeg inde fra fastlandet Nekselø med zoom - 7 billeder, som Photoshop Elements satte sammen til eet panoramabillede. - For dem der savner sydens bjerge er billedet her, men skubbet sammen så det kan være på skærmen... ellers ser det sådan her ud:

8. oktober 2006

Søndag 8. oktober

Her ser du nogle billeder, jeg har taget med et usb-mikroskop, jeg lige har købt - kan du gætte, hvad du ser ?






6. oktober 2006

Fredag 6. oktober

Af Thomas Bindesbøll Larsen
Historiker,
Fmd. Støttekomiteen for Tjetjenien



BÅDE Berlingskes leder og Chefredaktør Niels Lunde's kommentarer om det "gode forhold" mellem Danmark og Rusland i forbindelse med genbegravelsen af Dagmar er noget af det værste udsalg set længe. Et svigt overfor alle nuværende dissidenter og ofre i KGB-oberst Putins såkaldt "styrede demokrati".

I lederen 23/9 forekommer en decideret fejl: Man tilskriver Putins fornærmede aflysning af sit Danmarksbesøg 2002 det danske justitsvæsens klokkeklare afvisning af alle russiske såkaldte "beviser" mod den tjetjenske modstandsleder Sakajev. Men det var så sandelig ikke derfor Putin blev væk. Denne mangel på historisk hukommelse er ikke ligegyldig: Putin aflyste sit besøg allerede i weekenden før afholdelsen af den tjetjenske verdenskongres 28-29. oktober 2002 i København, da det russiske bølle-"diplomati" ikke kunne formå den danske regering til at bryde Grundloven og forbyde et lovligt privat møde. Hele det danske Folketing med Per Stig Møller i spidsen stod fuldstændig klart i denne sag.

Samme ugers Sovjet-retoriske højder i tilsvining af Danmark, et "land indhyllet i blod og skam" og hvad Tass og konsorter ellers skrev, illustrerede kun hvem det var, der nedkølede det dansk-russiske forhold: Det gjorde Putin selv.

Hans skandaløse senere optræden på EU-topmødet i november 2002, hvor han bl.a. tilbød "kastrering" til en kritisk fransk journalist understregede yderligere, hvilken "civiliseret statsmand" som Danmark og Dronningen heldigvis den gang slap for at møde.

Kreml bærer således selv ansvaret for også udsættelsen af Dagmars genbegravelse, da man ikke accepterede demokratiets grundprincipper.

Apropos genbegravelser så kunne man med tanke på først Jeltsins og siden Putins nedslagtning af 250.000 tjetjenere - ifølge Putin russiske statsborgere - yderligere spørge Berlingske lederskribent, hvornår avisen sidst har ofret dette beskidte folkedrab en længere leder over et "ti-års mest ulykkelige begivenheder"? Putins militær myrdede i 2005 den folkevalgte tjetjenske præsident Maskhadov, og har udvist den barbariske adfærd at begrave ham på ukendt plads, trods rent humanitære appeller fra Maskhadovs familie om at få udleveret liget til en anstændig begravelse. Det samme gælder tusinder af andre myrdede.

Og hvor er Berlingskes aktive støtte til de øvrige nuværende modige dissidenter rundt omkring i Putins Rusland, der - som Sakharovs gæve enke Jelena Bonner udtrykker det - 'lever under almindelig små-fascisme'?

Kritiske journalister myrdes, NGO-organisationer lukkes, kritiske erhvervsfolk som Khodorkovskij sendes i fangelejr, anti-semitisme og fremmedhad trives i Putins Rusland.

Så hvad er det i grunden for et selvbestaltet Fata Morgana af et "opgør med fortiden" som Berlingske's chefredaktør ser i KGB-klikens Rusland af i dag? De samme magthavere, som nu erklærer sig dybt religiøst og moralsk besjælede og steder Dagmar til hvile, betjener sig af et hemmeligt politi, hvis hovedkvarter stadig er mordplads Lubjanka, og hvor den røde terrors første chef, Felix Djershinskij fortsat hænger på væggene - som en helt! Det ville svare til at Gestapos gl. hovedkvarter i nutidens Tyskland stadig var center for den nuværende sikkerhedstjeneste, og at Himmler stadig hang på væggene. Da Putin genindførte Sovjethymnen, fejrede han det i Duma'en ved at svinge med en lille buste af samme "Jern-Felix".

Jo, der er så sandelig noget at glæde sig over, når det dansk-russiske forhold ifølge Berlingske "heldigvis atter er godt", så GazProm-handler med DONG og andet kan komme i gang, fremfor disse evindelige danske kritikpunkter, blot fordi Ruslands sidste to præsidenter har myrdet flere russiske statsborgere indenlands end selv den gamle slyngel Bresjnev gjorde.

Sluttelig: Jeg går ud fra, at også Berlingskes chefredaktion er klar over, at ikke én eneste KGB-bøddel, ikke én eneste tortur- og afhøringsleder fra Sovjet-tiden er blevet dømt og at ikke eet eneste af Stalin-tidens deporterede hele folkeslag, som f.eks. tjetjenerne, tartarerne og Volga-tyskerne, nogensinde har fået en ordentlig undskyldning og aktiv hjælp efter 1991 til "heling" af de massive forbrydelser og pinsler, man udsatte dem for.

Bare spørg Memorial - alle Sovjetofrenes hovedorganisation. De kunne sende en lang liste over ønsker om retsopgør og genbegravelser i et land, der i sammenligning med samtlige andre østeuropæiske post-kommunistiske samfund stadig regeres ikke af dissidenter, men tværtimod af alle de gamle parti- og KGB-pampere, der blot skiftede partibogen ud med aktiebogen.

4. oktober 2006

Onsdag 4. oktober

Nu er en cd færdig med en video af hængedukken fra sommerhuset med Lis som dukkefører - og Emilies tale.
Programmet Super er brugt til at konvertere de 3 MOV-filer, jeg optog med Minolta Z1, til wmv-filer, der kan hentes ind i Pinnacle. Emilie har set videoerne et par gang og så indtalt sin improviserede tale i min Olympus WS-200S diktafon. Lyden er tilpasset videoerne i Acoustica, og det endelige resultat er lavet i Pinnacles Studio9.
Den kunstneriske kvalitet kræver, at man holder meget af deltagerne - men der er perspektiver !


- Sig til, hvis du vil have en cd...

1. oktober 2006

Søndag 1. oktober

I går var vi så til Erik Lands 60-års fødselsdag - så nu er de små brødre altså også ved at blive 60...
Det er en meget musikglad familie - og her har Eriks ven, Tamas Vetö fået operasanger Sofie Ottesen til at give et par numre (en formidabel stemme)



- og Tamas akkompagnerer også familiens kvinder i en hyldest til Erik med musik af Mozart himself... - ellers var hele familiekoret også på banen - samt Tamas' søn med kammerater (trompet, trombone & tuba) samt Dortes sønner med venner (deres band hedder Tines mormor) osv osv - og maden var rigtig god !