29. september 2006

Fredag den 29. september

Den offentlige service har slået til igen - i går har en kommunal slamvogn pustet i kloakrørene - godt vi ikke lige stod nede i kælderhalsen i det pæne tøj & beundrede de nymalede vægge.


27. september 2006

Onsdag 27. september

Det kendte maleri af vejen op til Vejrhøj er nu afsløret som baseret på virkeligheden, dog med islæt af kunstnerisk frihed.

25. september 2006

Mandag 25. september

Havnsø i dag, eftermiddag, var sidste badedag for Lis - sidste år var det en hel uge før: den 18. september...

17. september 2006

Søndag 17. september

Forleden havde vi en "forkæl Emilie"-dag - den gik meget sådan her:


- og i dag var det så "forkæl Hubert"-dag; først var vi på Teknisk Museum i Helsingør - og udenfor står et gammelt damplokomotiv...


Museet er flymuseum - og her er hovedpersonen nede i cockpittet på en Thunderjet


På hjemvejen kørte vi en tur med Blovstrødbanen omkring Blovstrød Teglværk, der i øvrigt lavede halvdelen af de 6 mio mursten der blev brugt til Grundtvigskirken.


Vel hjemme i Allerød byggede vi en bil...

13. september 2006

Onsdag 13. september

Sidste år fik vi en hawaii-blomst i haveudgave af børnene - og den blomstrer fint i disse dage

- den står i et bed med en del kammerater...

9. september 2006

Lørdag 9. september


Denne skulptur, som jeg (mig selv) har lavet, og som hedder "EU-udvidelser", forærer jeg bort i dag.

5. september 2006

Tirsdag 5. september

Nu kan vi så gå en runde i haven og gumle



- og gnaske...


- og slubre...

- og spise...

3. september 2006

Søndag 3. september

I dag har vejret været meget dansk - sol, en byge, blæst - Lis og jeg gik tur i skoven, mest opmærksomhed sørgede svampene for - især rigtig flotte rød fluesvamp i mange stadier. - Og i dag har jeg overført flere kassettebånd til wav-filer på computeren. - Per har hjulpet mig med program og kabel - jeg er jo bedt om at overføre Klaus Degns sidste ord til sin datter, Sille. Klaus døde som 30-årig, vidste det et halvt års tid og havde viljestyrke til at efterlade sin familie, sit hus, sit minde efter eget ønske.
Af egne bånd har jeg fx overført en optagelse fra min fødselsdag i 1989, hvor Kristines gave var et horoskop - og det gennemgår hun så i løbet af næsten en halv time, hvor hun altså taler om mig ! Hun demonstrerer et imponerende ordforråd.
Et andet bånd indeholdt en optagelse af Kristines meget begejstrede snak, først i bilen fra Roskilde, hvor vi (Lis, Jakob og jeg) hentede hende i Roskilde, hvortil den gamle Tvindbus netop var kommet tilbage efter en tur til Marokko og Algier med Tvind-efterskolen - senere hjemme i Allerød. Det foregår i februar 1984, hvor Kristine er næsten 16 år.